Bagom Mænds Mødesteder i Naturen
Projektet Mænds Mødesteder i Naturen blev gennemført i efteråret 2018/foråret 2019 og blev ledet af Forum for Mænds Sundhed med deltagelse af i alt 15 Mænds Mødesteder og lokale naturvejledere rundt om i landet. Projektet blev støttet af Friluftsrådets udlodningsmidler til friluftsliv, som en del af Friluftsrådets fokus på friluftsliv og aktiviteter i naturen i arbejdet med forebyggelse og sundhed.
Ved projektets afslutning i sommerhalvåret 2019 havde flere end 160 mænd modtaget over 280 timers naturvejledning fordelt på svampejagter, fugle- og fisketure og meget andet. Formålet med projektet var at skabe oplevelsespakker, der kunne inspirere og videreformidle viden om naturen til deltagerne i Mænds Mødesteder. Oplevelsespakkerne bestod dels i at styrke mændenes viden og kompetencer i naturen gennem oplevelser og aktiviteter sammen med en naturvejleder og dels ved, at Mænds Mødesteder i projektet fik en grejkasse med udstyr til friluftsliv, så de også fremadrettet kan lave aktiviteter sammen i naturen.
Aktivitetsdelen af projektet blev udført i samarbejde med lokale naturvejledere. Konkret tilbød projektet hvert af de deltagende Mænds Mødesteder 20 timers naturvejledning i løbet af foråret og sommeren 2019 for at give mændene ny viden, nye kompetencer og ny inspiration til at bruge naturen mere aktivt – både i deres fællesskab i Mænds Mødesteder og privat.
De deltagende i Mænds Mødesteder i Naturen sammensatte grejkasserne med sparring fra naturvejlederne og projektlederen, der var uddannet friluftsinstruktør. Formålet med grejkasserne var at understøtte de aktiviteter og ture, som mændene gennemførte sammen med de lokale naturvejledere. Samtidig gjorde grejkasserne det muligt for mændene selv at gentage de ture eller aktiviteter, som naturvejlederne havde præsenteret for dem i projektperioden.
Læs hele Evalueringsrapporten HER
I alt deltog 168 deltagere i alderen 38-84 år i evalueringen om deres erfaring med naturen før projektet startede.
Du kan læse mere om evalueringen af projektet her *Under udvikling*.
Du kan også læse uddrag af mændenes og naturvejledernes fortællinger om projektet her.
Inspirationskatalog
Nogle gange kan det være rart med lidt hjælpemidler ved hånden, når man skal på tur ud i det blå.
Vi har samlet en række aktiviteter og gode råd, som I kan udforske videre. I kan f.eks. printe
inspirationskataloget ud og tage det med ud i naturen. Og tøv endelig ikke med selv at fylde
flere gode ideer til listen.
Udfordringer og løsninger omkring mænds sundhed
Formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen, fortæller om de sundhedsudfordringer, der
er for mænd, og forklarer, hvorfor fællesskabet er meget vigtigt for mænds sundhed.
Som led i projektet Mænds Mødesteder i Naturen er Mænds Mødesteder fra Stevns på tur med ornitolog Søren Mygind. Mændene fortæller i filmen om den ro, som de finder i naturen, og hvordan naturen påvirker deres humør og livsglæde.